KUNSTBANK

Kunst(maling)banken
- kreativitet for alle 

Har du en idé til et projekt, der kan bringe folk sammen? Arbejder du på et bosted hvor i trænger til en farverig væg, som de unge selv er med til at præge? Holder du en gratis krea-eftermiddag for alle børnene i nabolaget? Er du en del af et socialt initiativ som byder andre indenfor til en eftermiddag, hvor gamle ting får nyt liv? 

Hos Paint It Forward har vi startet en kunstbank, hvor du gratis kan få kunst- og hobbymaling til sociale og kulturelle projekter. Vi har (lige nu) et kæmpe udvalg herunder maling til glas, porcelæn, træ, tekstil, effektmaling, maling til vægmalerier inde og ude og meget, meget mere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at gøre omgivelserne lidt mere farverige, samtidigt med at vi styrker fællesskabet! 

Sådan fungerer kunstbanken
Kunstbanken er åben for dig, der vil bruge kreativitet til at samle mennesker eller lave gratis adgang til kunst for andre. Det hele er doneret overskudsmaling fra forskellige virksomheder – så udvalget skifter hele tiden – men vi gør vores bedste for at finde noget, der kan passe til dit projekt.


Hvornår må jeg komme?
Kunstbanken starter op i januar 2025, og der kan afhentes samtidigt med vores andre faste uddelingsdage - så følg med på Facebook for at se datoer og tilmelde dig. Obs, du kan også se vores opslag for tilmeldinger, selvom du ikke selv har en facebookkonto.

Hvorfor har i lavet en kunstbank?

Kunstbanken er skabt i samarbejde med Folkesparekassens Fond, Schjerning Farver og Flügger, som deler vores vision om kreativitet og at give lækre materialer nyt liv. 


Alle, der arbejder for at styrke fællesskaber gennem kreativitet og bæredygtighed, kan ansøge om materialer fra kunstbanken. Vær venlig at svare på alle spørgsmål, så godt som du kan - så hjælper du os med at kunne svare hurtigere. 


Ansøg om maling
fra kunstbanken


Obs: Anmoder du om maling til et socialt, kulturelt eller kunstneristisk lavbudgetprojekt? Så udfyld formularen her - og svar gerne på alle spørgsmål, så gør du vores arbejde væsentligt nemmere. 

Vi minder om at:

  • Projektet skal være ikke-kommercielt og ikke have politiske formål.
  • Det skal have et kulturelt eller socialt fokus.
  • I skal sende os billeder af resultatet, så vi kan annoncere det på sociale medier - husk GDPR regler om deling af genkendelige personer.
  • Hvis I bruger sociale medier, skal Paint It Forward nævnes i omtalen.