Paint it Forward er startet af lokale borgere på Amager.
I efteråret 2018 fik vi ideen om at hjælpe medborgere, der ikke har råd til at male ved at indsamle og viderefordele brugbar restmaling. Derefter fulgte en masse research, fejlslagne forsøg og især sparring med og rådgivning fra blandt andet malermestrenes og farveproducenternes brancheforeninger, Miljøpunkt Amager, Næstehjælperne samt lokale malere og farvehandlere. Paint It Forward afholdt første uddeling i juni 2020 og i dag holder vi malinguddeling en gang om ugen.
Maling der er kommet op på væggene i stedet for at blive destrueret.
Cirka 45% stammer fra malingproducenten Flügger. Malingen stammer fra Flüggers Testlaboratorium, hvor de udvikler nye farver. Istedet for at køre malingen til destruktion, afleverer de den hos Paint It Forward, hvor vi viderefordeler til svært stillede borgere og til sjove projekter. Læs mere om samarbejdet i Flüggers CSR-rapport her.
Cirka 40% kommer fra private borgere, der indleverer restmaling på Vermlandsgade samt Bisbeengens Genbrugsstation. Her bliver det sat på et transportbur og afhentet af Paint It Forward. Herfra får vi primært hvid maling, som er meget efterspurgt af modtagerne.
Cirka 15% af Paint It Forwards maling stammer
fra malermestre i Københavnsområdet. Malermestrene er gode til selv at genbruge den hvide maling, men står tit med store partier farvet restmaling. Restmalingen er hel fin og af god kvalitet, men fordi den er farvet, kan de sjældent genbruge det til næste job. I stedet for at køre det til destruktion, donerer de det til Paint It Forward og dermed
til et godt formål.
Paint It Forward er udviklet af borgere i København. Mange af de frivillige er gået ind i projektet efter selv at have modtaget maling. Vi er en blandet gruppe af pensionister, studerende, kunstnere, arbejdssøgende og folk i arbejde.
Vi har det altid sjovt, og vi vil gerne have flere med - til både de store og de små opgaver.
Paint It Forward er startet med fondsstøtte fra Martha og Paul Kerrn-Jespersen Fonden.
Projektet blevet udviklet med rådgivning fra blandt andet:
Miljøpunkt Amager, SMOKA, Partnerskabet Urbanplanen og Frivilligcenter Amager.
Paint It Forward er finansieret af donationer, medlemsskaber, erhvervsmedlemsskaber og kommunale og private fonde.
Jeg har brugt cirka 70 kilo genbrugsmaling fra Paint It Forward til sommer-kunstprojektet “Kunst i aktion” i Karlslunde og på Amager Strand.
Jeg ville under alle omstændigheder have brugt genbrugsmaling, fordi budgettet var ret lavt, men ville ikke kunne have fået maling af den kvalitet, mængde og i så mange flotte farver uden hjælp fra Paint It Forward, så det var en kæmpe hjælp og der kom nogle flotte malerier og meget glade børn ud af det.
Kunstner Leah Robb
Paint It Forward København
Lundtoftegade 23, kld. tv
2200 København N
CVR: 42168459
Email: info @ paintitforward.dk
Mobil: +45 81 11 31 48
Telefontid: Mandage og onsdage 10-16.
Kun åben efter aftale.
Se åbningstider på foreningens Facebookside
Paint It Forward Holstebro
Heimdalsparken 75
7500 Holsterbro
email: paintitforwardholstebro @ gmail.dk
Paint It Forward Holstebro er sædvanligvis åben hver lørdag fra 9-11, men kan undtagelsesvis være lukket i ferier og ved sygdom.
Se opdaterede åbningstider på foreningens Facebookside