HJEM

















VI GENBRUGER MALING TIL GRØNNERE LØSNINGER, MERE HJEMLIGE HJEM OG STÆRKERE FÆLLESSKABER

Paint It Forward er et bæredygtigt initiativ, der giver overskydende maling nyt liv ved at videregive det til personer med lav indkomst, kreative projekter og lokale fællesskaber.


Vi samarbejder med både private og virksomheder, samt udvalgte genbrugsstationer, for at sikre, at malingen bruges som den værdifulde ressource, den er. Gennem dette skaber vi både et grønnere samfund og giver folk mulighed for at opdatere deres hjem, deltage i workshops og engagere sig i lokale kunstprojekter.


Din støtte – om det er i form af maling, økonomisk støtte eller tid – gør en konkret forskel for mange mennesker.

ANTAL KILO MALING

vi har sparet miljøet for indtil nu:

52.279

ANTAL MEDBORGERE MED LAV INDKOMST

der har modtaget maling:

2.761

ANTAL KULTURELLE PROJEKTER

vi har støttet indtil nu:

248

Paint It Forward har nu uddelt mindst 52.279 kilo restmaling til mindst 2.761 medborgere

og 248 foreninger/projekter, siden vi begyndte at tælle op. Maling som kommer op på væggen

i stedet for at blive destrueret. Tak til jer alle sammen!

Se nogle af de støttede projekter på vores Instagram eller Facebook:

Hvordan modtager jeg gratis maling?

Vi uddeler maling 2 gange om ugen, typisk mellem klokken 12 og 14 samt klokken 16 og 18 (minus skoleferier).


For at blive tilmeldt en uddeling, skal du udfylde den formular, som vi regelmæssigt deler på vores Facebook (du kan også se formularen, selvom du ikke selv bruger Facebook).

Da vi har begrænset kapacitet, og ofte er meget populære, kan tilmeldingen hurtigt blive fyldt - vi arbejder hårdt på at udvide, men indtil da, må du væbne dig med lidt tålmodighed og forsøge igen næste uge.


Læs mere om hvordan du kan modtage maling som privatperson:

Kulturelle og sociale projekter og foreninger:

Er du en del af en forening eller et projekt med socialt eller kulturelt fokus? Ansøg om maling ved at udfylde formularen på vores projektside. Vær obs på at vi ikke har et fast sortiment, så vi kan ikke garantere specifikke farver eller mængder.

Vi kan ikke gøre det alene:

FOR PRISEN FOR 1 KOP KAFFE

kan du hjælpe os med at gøre en forskel!

For prisen af én kop kaffe kan du støtte vores arbejde med at skabe smukke og værdige hjem for dem, der har brug for det. Din støtte hjælper ikke kun med at forbedre livskvaliteten for mange, men bidrager også til at reducere CO2-udledning ved at genbruge malingen.

Sådan kan du hjælpe:

  • Éngangs donation: For en café latte (kr. 25) kan du støtte vores fortsatte arbejde
  • Bliv medlem: Meld dig ind i Foreningen Paint It Forward og bliv en del af vores fællesskab
  • Bliv erhvervsmedlem: Støt projektet og få dit logo på vores hjemmeside
  • Doner maling: Hvis du har overskydende maling, kan du donere det til vores modtagere.

Støt os via MOBILE PAY 551847

PS, du kan også støtte med 4 kopper kaffe











Giv din restmaling nyt liv

Skal din restmaling brændes eller skal den hjælpe andre?

Har du restmaling fra dit seneste malerprojekt? Giv den til Paint It Forward og gør en forskel for andre.
Vi modtager din overskydende vandbaserede maling og sørger for, at den når borgere med begrænsede midler.

Læs mere om at donere som privatperson eller som erhvervsdrivende:

Som privatperson kan du aflevere din maling på de tre genbrugsstationer, vi samarbejder med:
Bispeengen Genbrugsstation, Vermlandsgade Genbrugsstation, og Sydhavnen Genbrugsstation. Vi håber selvfølgelig på at udvide til endnu flere genbrugsstationer - og spare miljøet for endnu mere unødig CO2!

For malermestre, farvehandlere eller malingproducenter, kan små portioner afleveres på samme genbrugsstationer, større partier kan afleveres hos os - men kun efter aftale :)

Hvor det hele startede

Paint It Forward blev startet af lokale borgere på Amager i efteråret 2018 med en idé om at hjælpe medborgere, der ikke har råd til at male, ved at indsamle og viderefordele brugbar restmaling.

Efter grundig research og rådgivning fra malermestrenes og farveproducenternes brancheforeninger, Miljøpunkt Amager, Næstehjælperne samt lokale malere og farvehandlere, afholdt vi vores første malinguddeling i juni 2020. I dag holder vi malinguddeling en gang om ugen.

Vi har delt over 36 TON maling ud – maling, der er blevet brugt på væggene i stedet for at blive destrueret.

Paint It Forward er nu rykket til Nørrebro, hvor vi deler hus med mange spændende socioøkonomiske og socialt bæredygtige foreninger og forretninger.

Projektet er blevet udviklet med rådgivning fra:
Miljøpunkt Amager, Storkøbenhavn modtagestation for farligt affald,Partnerskabet Urbanplanen og Frivilligcenter Amager.


Det blev startet med fondsstøtte fra Martha og Paul Kerrn-Jespersen Fonden og er finansieret af donationer, medlemsskaber, erhvervsmedlemsskaber samt kommunale og private fonde.